Valtteri Bottas

Valtteri Bottas. Copyright BMF1

Valtteri Bottas’ vej til Formel 1 begyndte med Formel Renault i 2007. I 2008 vandt han Formula Renault 2.0 Euro Cup og Northern Europe Cup-titlerne. Herfra gik det via F3, hvor det blev til deltagelse i Britisk F3, Formel 3 Euro Series samt sejre i Formula Masters 2009 og 2010.

I 2011 rykkede Bottas op i den nye GP3-serie for ART GP. Det gik ikke godt i starten af sæsonen, men med sejre i de sidste fire runder af mesterskabet endte titlen alligevel på finske hænder.

2012 blev han testkører for Williams F1, hvor det blev til 15 fredagsoptrædener i Bruno Sennas bil. I november samme år blev det bekræftet, at Bottas fra 2013 skiftede testkørerrollen ud med en rolle som fast løbskører for det hæderkronede team, hvor han blev teamkammerat med Pastor Maldonado.

2013 blev ikke den drømmedebut, som Bottas formentlig havde håbet på. Det var dog ikke den unge finnes skyld, for Williams konstruerede en af de dårligste racere, de nogensinde har stillet til start med. Heller ikke Maldonado, som i 2012 viste flot kørsel ved flere lejligheder, formåede at vise noget som helst i den håbløse FW35. Ved hjælp af stabil og moden kørsel lykkedes det alligevel for Bottas at bringe raceren i mål i 17 af sæsonens 19 løb, men hurtigt gik det ikke. Blot i et enkelt tilfælde hentede finnen point til kontoen med en 8. plads i USAs Grand Prix. Sæsonen sluttede med en samlet 17. plads i mesterskabet.

Bottas blev hos Williams i 2014, hvor teamet skilte sig af med Maldonado, der havde mistet sponsorstøtten fra det statslige olieselskab i hjemlandet Venezuela. Han blev erstattet af den rutinerede veteran Felipe Massa. Bottas fik tilkæmpet sig 3 flotte podieplaceringer og sluttede mesterskabet på en samlet 4. plads.

Williams beholdt Bottas i 2015, hvor det var tydeligt, at det traditionsrige team kæmpede med finanserne. Resultatet blev, at Ferrari passerede det britiske team og Bottas måtte se sig selv slutte på 5. pladsen, et skridt ned af rangstigen i forhold til den foregående sæson og med en enkelt podieplacering som nr. 3 i Canadas Grand Prix.

2016 markerede yderligere et skridt ned af tabellen for finnen. Williams havde stadig hverken styr på finanser eller ledelse og resultatet blev en 8. plads i mesterskabet til Bottas. Dog markerede han stor styrke over for sin nærmeste konkurrent, teamkammeraten Felipe Massa, som han vandt 17-4 over i deres interne regnskab.

I januar 2017 annoncerede Mercedes, at teamet havde tegnet kontrakt med Bottas som partner til Lewis Hamilton. En forståelig beslutning set med Mercedes’ briller, som havde været vidne til opslidende interne kampe mellem Hamilton og Rosberg både uden for og inde på banen. Set i det lys var kontrakten med den rolige finne en fornuftig beslutning. Jobskiftet sendte med det samme Bottas op af rangsigen igen, og han sluttede sæsonen på en 3. plads i mesterskabet med tre sejre, fem 2. pladser og tre 3. pladser. Hamilton snuppede (naturligvis) mesterskabet.

Finnens 2018-sæson blev ikke helt som forventet i det sejrsvante Mercedes AMG, idet han kun kun hale en 5. plads hjem samlet - primært pga. uheldige og uforudsigelige uheld med bilen. Alligevel blev det til syv 2. pladser og en 3. plads, hvoraf nogle med en smule held kunne være blevet vekslet til sejre. Forud for Tysklands Grand Prix annoncerede Mercedes, at Bottas skulle fortsætte hos det tyske team i 2019.

2019 gav Bottas sin hidtil bedste sæson i F1-karrieren. Således kæmpede han sig til en samlet 2. plads i mesterskabet kun overgået af teamkammeraten Lewis Hamilton, som benyttede sæsonen til, i suveræn og urørlig stil, at hente sit 6. verdensmesterskab hele 87 point foran finnen. Alligevel blev det til absolut godkendte fire sejre, syv 2. pladser og fire 3. pladser - i alt 15 podieplaceringer.

Kort før sommerferien 2019 annoncerede Mercedes, at de forlængede kontrakten med Bottas for 2020, hvor han igen deler garager med en nærmest uovervindelig Lewis Hamilton.



Diverse oplysninger
NationalitetFinne
Fødselsdag28/08 1989
Antal sejre12
Antal poles19
Antal point i karrieren1797
Antal startede grand prix'er241
Team 2024Stake F1 Team (Kører)
Vis alle pole positions


Formel 1 karriere


År Rolle Team Nr
2013 Kører Williams 17
2014 Kører Williams 77
2015 Kører Williams 77
2016 Kører Williams 77
2017 Kører Mercedes AMG 77
2018 Kører Mercedes AMG 77
2019 Kører Mercedes AMG 77
2020 Kører Mercedes AMG 77
2021 Kører Mercedes AMG 77
2022 Kører Alfa Romeo Racing 77
2023 Kører Alfa Romeo Racing 77
2024 Kører Stake F1 Team 77


2024 sæsonen


Nr. Løb Team Placering Årsag Point
1. Bahrains Grand Prix Stake F1 Team 19. 0
2. Saudiarabiens Grand Prix Stake F1 Team 17. 0
3. Australiens Grand Prix Stake F1 Team 14. 0
4. Japans Grand Prix Stake F1 Team 14. 0
5. Kinas Grand Prix Stake F1 Team 12. 0
5. Kinas Grand Prix Stake F1 Team 20. Udgået 0
6. Miamis Grand Prix Stake F1 Team 14. 0
I alt i 2024 0